Real Betis Support Danmark

Zozulya vender tilbage fra Rayo

Del

Skrevet af David Lose - onsdag 1. februar 2017 kl. 21:38

Ukraineren, der egentlig havde indgået en lejeaftale med Rayo, vender, efter stort pres fra Rayos tilhængere, tilbage til Sevilla.

Roman Zozulya har, siden sit skifte til Betis i sommers, haft svært ved at bide sig fast i Betis startopstilling. Der var derfor ventet at han ville jagte spilletid i en anden klub.

Kort før vinterens transfervindue lukkede i, indgik Betis en aftale med Rayo Vallecano om en lejeaftale med Zozulya. Efter stort pres fra Rayos tilhængere er den aftale dog nu annulleret. Årsagens til tilhængernes modstand imod aftalen med Zozulya skyldes angiveligt, at tilhængerne mener at Zozulya har forbindelser til den neo-nazistiske fløj i Ukraine.

Zozulya, der er åben omkring sin støtte til det ukrainske militær, har selv afvist alle beskyldningerne, og mener at de skyldes at en journalist har misfortolket et logo på den t-shirt Zozulya bar, da han blev præsenteret i Betis i sommers. Journalisten mente at logoet var magen til logoet fra en neo-nazistisk ukranisk militær fraktion. Zozulya derimod mener at logoet var magen til Ukraines våbenskjold. Betis har siden fået avisen til at fjerne artiklen med billedet, og udsende en beklagelse.

Om hele episoden udtaler Betis sportsdirektør Miguel Torrecilla: "Zozulya er meget påvirket af hele episoden. Han havde ikke regnet med at det skulle ende på denne måde. Igår skrev han et åbent brev til vise fraktioner af Rayos tilhængere, men brevet kunne ikke overbevise dem, og han er derfor tilbage hos os. Vi har i fællesskab besluttet, at det mest optimale ville være, hvis han kom tilbage til os".

På grund af episoden vil Zozulya ikke have mulighed for at spille mere i denne sæson, da det spanske fodboldforbunds regler siger, at en spiller max. må være registeret i to klubber pr. sæson.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

(Vil ikke blive vist)

Skriv venligst resultatet af regnestykket fra følgende billede:

Skriv venligst resultatet af regnestykket fra dette billede. =

Strict Standards: Declaration of NextMatch::update() should be compatible with Record::update($class_name, $data, $where, $values = Array) in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/plugins/next_match/NextMatch.php on line 183 Notice: Undefined variable: teams in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/app/models/Page.php(230) : eval()'d code on line 4