Real Betis Support Danmark

Quique Setién bliver ny træner

Del

Skrevet af David Lose - onsdag 31. maj 2017 kl. 11:10

Setién tiltræder med det samme som Betis nye træner.

Klubbens trænersæde fik ikke lov til at stå ledigt særligt længe, for afløseren for Victor Sanchez er allerede på plads. Der bliver tale om den offensivtorienterede Quique Setién, der senest har været i spidsen for Las Palmas.

I den netop overståede sæson placerede Las Palmas sig på en 14. plads. En plads højere end Betis. Setién har været i klubben i de seneste to sæsoner, og offentliggjorde allerede tidligere på sæsonen, at han ville forlade klubben efetr sæsonen. Las Palmas er blevet beundret for deres offensive tilgang, og var tidligere på sæsonen i spil til de europæiske pladser, men faldt sammen sidst på sæsonen, og hentede kun et enkelt point i de sidste syv kampe.

I den officielle udmelding fra Betis, står der bl.a. at med Setiéns ankomst "... er klubben tættere på den spillestil, som Betis fans ønsker". Setién har selv udtalt sig om skiftet via sin Twitter profil "Igår var jeg gul (Las Palmas farver), idag er jeg grøn. Igår var jeg ked af hvad jeg havde mistet, og idag er jeg glad for hvad jeg har fundet. Mange tak".

Setién har underskrevet en kontrakt gældende for de kommende tre sæsoner.

Strict Standards: Declaration of NextMatch::update() should be compatible with Record::update($class_name, $data, $where, $values = Array) in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/plugins/next_match/NextMatch.php on line 183 Notice: Undefined variable: teams in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/app/models/Page.php(230) : eval()'d code on line 4