Real Betis Support Danmark

Ruben Castro prøver lykken i Kina

Del

Skrevet af David Lose - mandag 17. juli 2017 kl. 10:45

Den aldrende topscorer skal i det næste halve år afprøve sine kundskaber i den kinesiske liga.

Betis er blevet enige med den kinesiske klub GZ Hengfeng Zhicheng, om en lejeaftale om Betis alltime topscorer Ruben Castro. Lejeaftalen er gældende for det næste halve år. Aftalen indeholder ikke en købsoption.

Siden sin ankomst i 2010 har Ruben Castro været en væsentlig del af Betis fremgang. Han har derfor fået en meget stor plads i alle betic@s hjerter. I alt har den 36 årige angriber scoret 147 mål, og er derfor den mest scorende Betis spiller nogensinde.

Betic@s behøver dog ikke at være nervøse for aldrig at se Castro i Betis trøjen igen: "Jeg er kun væk til december, så om nogle måneder vil jeg være tilbage igen. Det bliver et spændende eventyr for mig. Jeg har været her (i Betis) i syv sæsoner nu, og har nu fået denne enestående mulighed. Jeg vil nyde det hele, også må vi se hvordan det går".

Castro ser også positivt på Betis muligheder for næste sæson: "Når jeg vender tilbage, regner jeg med at klubben spiller godt, og er godt placeret i ligaen. Det ser meget lovende ud". 

Til sidst sender Castro en tak til Betis og alle deres tilhængere: "Jeg vil sige tak til alle mine holdkammerater igennem årene, og alle fansne af denne fantastiske klub. Vi har fået et meget stærkt sammenhold. At spille for denne klub kan slet ikke sammenlignes med de andre oplevelser, som jeg har haft i min karriere".

Strict Standards: Declaration of NextMatch::update() should be compatible with Record::update($class_name, $data, $where, $values = Array) in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/plugins/next_match/NextMatch.php on line 183 Notice: Undefined variable: teams in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/app/models/Page.php(230) : eval()'d code on line 4