Real Betis Support Danmark

Boudebouz bliver sommerens ottende forstærkning

Del

Skrevet af David Lose - lørdag 12. august 2017 kl. 20:40

Den algeriske landsholdspiller skifter fra franske Montpellier.

I en underholdende video på Betis Twitter-profil har klubben offentliggjort, at man har sikret sig en markant forstærkning i algeriske Ryad Boudebouz. 

I sidste sæson spillede Boudebouz 33 kampe, scorede 11 mål og lavede ni assists i Montpellier. Derudover kreerede han 117 målchancer, hvilket var flest af alle spillere i de fem største ligaer. En præstation, der bragte ham foran navne som Payet, Eriksen og De Bruyne. I sin tid i fransk fodbold har Boudebouz spillet mere end 300 kampe, scoret 45 mål og lavet 53 assists.

Indtil videre har Boudebouz spillet 24 kampe for Algerias landshold. Han gik desværre glip af årets African Cup of Nations, da han blev skadet.

Om skiftet selv udtalder Boudebouz: "Det er et stort skridt i min karriere at skifte til en klub som Betis. Lige siden jeg har været helt lille, har jeg ønsket at prøve kræfter med spansk fodbold".

Betis har betalt € 7 mill. for Boudebouz, som har underskrevet en kontrakt gældende for de kommende fire sæsoner. Beløbet kan dog stige alt efter hvordan Boudebouz kommer til at præstere.

Strict Standards: Declaration of NextMatch::update() should be compatible with Record::update($class_name, $data, $where, $values = Array) in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/plugins/next_match/NextMatch.php on line 183 Notice: Undefined variable: teams in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/app/models/Page.php(230) : eval()'d code on line 4