Real Betis Support Danmark

Yderligere tre spillere forlader klubben

Del

Skrevet af David Lose - søndag 3. september 2017 kl. 20:44

Sommeroprydningen fortsætter.

Kampen om startpladserne i Betis startopstilling er hård, og man har derfor valgt at lade yderligere tre spillere prøve lykken i andre klubber.

Darko Brasanac skiftede til Betis sidste sommer, men lader ikke til at være en del af træner Setiéns planer. I jagten på spilletid har Brasanac derfor valgt at prøve lykken i Leganes, hvor han skal spille hele næste sæson på en lejeaftale. Han spillede 19 kampe i sidste sæson, men tilføjelserne fra Andre Guardado og Javi Garcia har altså betydet, at Brasanac så sine muligheder bedre i en anden klub.

En anden spiller, der forlader klubben, er Zozulya. Han er blevet enig med Betis om at få sin kontrakt ophævet, og kan derfor frit vælge en anden klub. Zozulya har haft et noget omtumlet ophold i Betis, og har bl.a. fået en lejeaftale med Rayo annulleret.

Den sidste spiller, der forlader klubben, er franskmanden Digard. Digard var udlejet til Osasuna i sidste sæson, men nåede kun at spille tre kampe, inden han løb ind i en alvorlig skade. Franskmanden var heller ikke en del af Betis trænerstabs planer, så man er blevet enig med spilleren om at ophæve hans kontrakt.

Strict Standards: Declaration of NextMatch::update() should be compatible with Record::update($class_name, $data, $where, $values = Array) in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/plugins/next_match/NextMatch.php on line 183 Notice: Undefined variable: teams in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/app/models/Page.php(230) : eval()'d code on line 4