Real Betis Support Danmark

Betis 2-0 Alaves (9. Spillerunde)

Del

Skrevet af David Lose - søndag 22. oktober 2017 kl. 22:09

Oven på sidste rundes nederlag, kom Betis igen tilbage på vindersporet på "fortet" Estadio Benito Villamarín.

Opstilling

  • Adán
  • Barragán
  • Mandi
  • Amat
  • Tosca
  • Javi García
  • Camarasa (Fabián 73’)
  • Guardado
  • Joaquín (Boudebouz 78’)
  • Campbell (62’)
  • Sanabria

Kampen
Kampen startede i højt tempo fra begge hold. Alaves stillede sig langt frem på banen, hvilket gav plads til at Betis kunne spille lange bolde frem til fronttrioen. Det var da også efter sådan en lignende situation, at kampens første mål kom. Et Alaves frispark endte i en omstilling til hjemmeholdet, og her sendte Barragan en lang bold frem til Sanabria, der dermed scorede for femte ligakamp i træk. Noget af en præstation for den unge angriber. Efter målet forsøgte Alaves at sprede deres spil mere ud, hvilket betød flere gode muligheder til gæsterne. For hjemmeholdet var specielt Guardado igen en fornøjelse at kigge på. Men på trods af flere gode chancer, kom der ikke flere mål i halvegen.

Kort efter pausen var Camarasa tæt på at udbygge hjemmeholdets føring, men Alaves målmand Pacheco fik blokeret forsøget. Kort efter var gæsternes Padraza tæt på, men Adán fik afværget med den ene fod. I midten af halvegen satte Alaves nærmest Betis felt under belejring, men igen var Adán redningsmanden for hjemmeholdet. Med et kvarters tid igen af kampen, kom kampens anden mål lang om længe. I et kontrangreb forsøgte Tello at aflevere bolden videre til Sanabria, men Alaves Alexis kom imellem. Uheldigvis for Alavesspilleren ramte han bolden skævt, og den røg i eget net. 2-0 til hjemmeholdet, og de havde godt styr på tingene. Resten af kampen blev kørt i cruise control af hjemmeholdet, og det endte derfor igen med en hjemmebanesejr på Estadio Benito Villamarin.

Sejren sender Betis op på en meget flot 7. plads a point med Villareal på 6. pladsen. Alaves ligger fortsat under nedrykningsstregen.

Næste opgave for Betis er på tirsdag, hvor de skal på besøg hos Cadiz i 4. runde af Copa del Rey.

Højdepunkter

Strict Standards: Declaration of NextMatch::update() should be compatible with Record::update($class_name, $data, $where, $values = Array) in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/plugins/next_match/NextMatch.php on line 183 Notice: Undefined variable: teams in /customers/8/f/5/betis.dk/httpd.www/wolf/app/models/Page.php(230) : eval()'d code on line 4